MELLERUP VALGMENIGHED

Kirkehøjskole 2016: Jørgen Carlsen og Henrik Wigh-Poulsen

5. november kl. 9-15.30 afholdes den traditionsrige kirkehøjskoledag for de østjyske valgmenigheder - dette år i Bering Valgmenighed. På programmet er Testrup Højskoles forstander, Jørgen Carlsen, og Henrik Wigh-Poulsen, biskop over Aarhus Stift. Ud over foredragene byder dagen naturligvis på frokost, kaffe og kage, munter højskolesang og løbsk snakketøj. Deltagerprisen er som vanligt 250 kr. for hele molevitten. Læs mere om foredragene og om tilmelding i indbydelsen under "Aktuelt".

Konfirmations-forberedelse i valgmenigheden

Hvad vil det sige at tro? Hvordan foregår en gudstjeneste – og hvorfor gør den dét? Hvad står der i salmebogen ud over salmer? Hvordan bruger man Bibelen? Hvorfor ser den ud, som den gør? Hvad er en præst egentlig – og en menighed? Er der et liv efter døden? Hvem var Grundtvig, og hvad er det grundtvigske? Hvordan beder man? Hvem er mon ”næsten”? Og hvad betyder tro i det daglige liv?

Disse og andre spørgsmål bliver du klogere på til konfirmationsforberedelsen i Mellerup Valgmenighed. I forberedelsen skal vi tale om det vigtigste i den kristne tro, øve os på kristen praksis – bøn, gudstjenestefejring, bibellæsning og salmesang – og ikke mindst have det skægt. Forberedelsen varer 1½ time ugentligt og munder ud i din konfirmation St. Bededag 2017 kl. 10:30. Find indbydelsen til konfirmationsforberedelse i Mellerup Valgmenighed under "Aktuelt" til højre.

Lignelser - og det, der ligner

Kristus var en hittepåsom mand og altid god for en historie. En betragtelig del af Det Nye Testamente udgøres derfor af de fortællinger, han diskede op med. De fleste er enkle og letfattelige beretninger, der tog udgangspunkt i det daglige livs begivenheder, det almindelige menneskeliv og årets gang og kunne forstås af enhver, som havde ører at høre med.

af valgmenighedspræst Isak Krab Koed

Havde Kristus ønsket sig en karriere som historiefortæller, kunne han nok have fået det. Men fortællingerne er ikke ren underholdning. Der er nemlig tale om den slags fortællinger, vi gerne kalder lignelser. Det gør vi, fordi deres mening er at gøre noget, der kan forekomme fjernt og vanskeligt – for eksempel Gudsriget – anskueligt og indlysende ved at ligne det med noget, Gud og hvermand kender til.

Når man læser en lignelse, skal man altså være opmærksom på både lignelsen i sig selv – og det, den ligner. Det er ikke altid ligetil, blandt andet, fordi tiden går: det, enhver kendte til på Kristi tid, kan være længe glemt i dag. Hvor mange ved eksempelvis, når de hører lignelsen om de betroede talenter, at en talent er en mønt – og hvem ved, hvad den er værd i nutidskroner? Og kan man ordentlig indse, hvad det vil sige at miste et får, når man ikke har hyrdeerfaring – kan man nøjes med at læse et hyrdebrev om sagen?

Med tiden kan en lignelse blive stedse mere uforlignelig, således at den til sidst er helt uden sidestykke i vort daglige liv og kræver en nærmere forklaring, førend den rigtig forstås. En lignelse er da blevet til en ligning, der ikke vil gå op.

Og eftersom kristendom ikke er matematik og folk som flest ikke matematikere, kan den slags naturligvis ikke gå an fra prædikestolen. Heldigvis er der råd for det – ellers kunne det glade budskab ikke lyde. Ofte er gode råd dyre, f.eks. det temmelig udbredte råd at ansætte teologer, der kan bedrive eksegese, det vil sige løse de ligninger, som tiden har gjort af lignelserne, så de igen ligner noget, vi kender.

Men af og til er gode råd også uden e, det vil sige dyr – og helt gratis. De rådsnare dyr kan eksempelvis være Dexter-køer, der finder på at gå i vandet. Den slags har køer som bekendt ikke spor godt af – ligeså lidt, som får har godt af at blive borte. Og hvad gør den gode hyrde så? Jo, han smider, hvad han har i hænderne, og skynder sig ned til fjorden med alt, hvad remmer og tøj kan holde. For den gode hyrde har hver eneste ko værdi – og ingen ko er en ø, selv om de godt kan bilde sig det ind og forvilde sig til at blive øboere, hvis det ikke var for hyrdens omsorg. Og det kan ofte se sort ud for de stakkels køer. De kan nemlig ikke gå på vandet. Alligevel ender det godt til sidst. Den gode hyrde har nemlig kotække. Kristus var en hittepåsom mand. Det er hans far i Himlen også. Derfor gav han os både sin søns lignelser – og et liv med det, der ligner.

Sommerfest i valgmenigheden

Dagene er hede, aftenerne svale og nætterne lyse. Fuglenes søvn er ganske kort, og deres sang synes uden ende. En varm og lys skærsommer er over os - og det er tid for Mellerup Valgmenigheds sommerfest.

Sommerfesten løber af stabelen søndag d. 26. juni og begynder med en kort gudstjeneste kl. 17:00. Mona sidder som vanligt ved orgelet, men suppleres af Søren Bormann under præ- og postludium. Søren er stud.mag. i musik og oldtidskundskab, organiststuderende ved Vestervig Kirkemusikskole og særdeles ferm på såvel orgel som klaver.

Efter gudstjenesten spiser vi den medbragte mad eller den bestilte smørrebrød – uden for ved præstegården eller inden for i præstegården. Smørrebrødet kan bestilles hos Birgit Andresen senest søndag d. 19. juni på tlf. 2937 2116 eller mail  pit.andresen@gmail.com.

Smørrebrødet bestiller Birgit på Heidis kro, og det koster kr. 30 pr. stk. Øl, vand og hvidvin kan købes. Der serveres kaffe og te.

Vi skal selvfølgelig synge fra højskolesangbogen igen – med akkompagnement af Søren Bormann, som også vil traktere os med lidt musikalsk underholdning i aftenens løb.

Der bliver i år en overraskelse: Et nyt navneskilt - udskåret i træ - afsløres på præstegårdsmuren lige ved siden af hoveddøren.

Kom og vær med til en festlig og hyggelig sommeraften med masser af musik, sang og snak.

Alle er velkomne!
Isak og bestyrelsen

Et skaberligt ord

af valgmenighedspræst Isak Krab Koed

Grundtvig digter et sted i Sangværket:
 
Gud, Han aander, alt som Han vil
som ikke Støv kan udgrunde,
Han har aandet, saa vi blev til
aandet os Ordet i Munden.
 
I Ordet mødes altså menneske og Gud, støv og ånd. Ordet er indåndet i os i tidernes morgen, hvor Gud af ler gjorde mund og tunge, læbe og lunge, ører og øjne – og gav mennesket et hjerte at forstå det med. Og det er en udrustning, som vi kan bruge til at tale med hinanden om håndgribeligheder og teknikaliteter som kaffekopper, papegøjer og kalkning af kirkevæggen, hvad man bestemt ikke bør kimse ad, for den slags er særdeles nyttigt og nødvendigt – men også en udrustning, som gør os i stand til at høre det Guddoms-Ord, som Gud vil tale til os, så det går gennem ørerne og lige i hjertet på os, indtil det fylder vort hjertekammer helt og aldeles. Og da det jo er sådan, at hvad hjertet er fuldt af, flyder munden over med, kan vi midt under den tiltale – for eksempel i en gudstjeneste – pludselig have et skaberligt ord lige på tungen, et ord, som er lagt i munden på os, så vi ikke kan andet end at tale over os og alligevel aldrig helt få talt ud om det.
 
Om en taler, der pludselig får den trang, kan man sige, at han er åndfuld, og det er netop, hvad han er: fuld af Ånd, så hans tunge gløder som af ild i iveren efter at udtrykke, hvad Ånden har indgivet ham at sige.
 
Og akkurat det var, hvad der hændte for Kristi disciple pinsedag, som vi har hørt om det i dagens læsning fra Apostlenes Gerninger. Med lyd som af et kraftigt vindstød kom Ånden og indblæste i dem Guddoms-Ordet, et Ord af Guds egen mund, som de hørte med ørerne, fik hjerterne fyldt af, så det steg i dem og lagde sig lige på tungen, og de måtte give det mund og mæle i Menneske-Ordets dragt.

Alt det kan nu forstås sådan, at disciplene i pinseunderet fik et ganske anderledes og nyt liv, at det gamle, forkvaklede og forkrænkelige menneskeliv blæstes omkuld i dem, så de blev fuldt og helt nyskabte til en slags åndelige eksistenser, som må have været lige ved at blæse væk af ren og skær luftighed.
 
Men tænker man sådan om sagen, har man – i det mindste grundtvigsk set – misforstået, hvad der er på færde i pinseunderet. For det legemlige og det åndelige er ikke modsætninger, siger Grundtvig, tværtimod, ”thi de ophæve og nægte ingenlunde hinanden, de lade sig forbinde i venlig Vexel-Virkning, hvilket forudsætter baade fælles Virkelighed og fælles Oprindelse.” Støv og ånd har fælles oprindelse, nemlig Guds gode skabelse i tidernes morgen, og de har fælles virkelighed, fordi mennesket ved skabelsen blev sådan udrustet, at det både kan forstå og tale Ordet, som det fik åndet i munden af Gud selv. Allerede dengang fik Ånden jord under neglene. Den vekselvirkning, som sker i mødet mellem Guddoms-Ord og Menneske-Ord, er slet og ret en ordveksling mellem menneske og Gud. Og når støv og ånd mødes sådan, hvad det gør første gang i dåben og siden i nadveren, på bønnens himmelstige og i hverdagslivet under Guds himmelsejl, når Ånden er over det, sker derfor ikke en nyskabelse, men en genfødelse af det gamle menneske til at leve det selvsamme menneskeliv, som det fra begyndelsen var født og bestemt til, i større klarhed og fylde.
 
Glædelig pinse!

Konfirmation i valgmenigheden

Under gudstjenesten Store Bededag konfirmerede Mellerup Valgmenighed i år Emilie Sophia Bjørnsholm Olsen og Ida Kirstine Rasmussen. På billedet ses konfirmanderne sammen med præsten efter konfirmationen.

En underlig påstand

af valgmenighedspræst Isak Krab Koed

Kristus er opstanden! Det er godt nok en underlig påstand. Alligevel er det, hvad vi hører i evangelisternes genfortællinger af det, der skete påskedag. Og svært er det ikke at komme i tvivl: kan den tomme grav ikke have en logisk forklaring? Kan disciplenes gensyn med den opstandne Kristus ikke bortforklares som hallucinationer, drømmerier, blændværk? Men det er netop, hvad der gør påsken værd at fejre, at den er underlig. Eller med en af Grundtvigs hyppige bindestreger: under-lig. Altså lige med underet. I påsken møder vi det i den forstand underligste, vi kan tænke os: vort livs endelige horisont, døden, overvindes. Vor egen erfarings glasloft over den menneskelige tilværelse gennembrydes og splintres - og ind gennem det splintrede glas strømmer den nådige Guds Ånd. Som et orkester af farverigdom bryder påskeliljens gule pragt gennem gravens asfaltgrå tavshed. Det er ikke bare underligt. Det er vidunderligt - og nok en messe værd. Kom og fejr gudstjeneste med Mellerup Valgmenighed skærtorsdag d. 24. og påskedag d. 27. marts kl. 10!

Fra kors langfredag lød et råb
da Guds søn opgav Ånden.
Mon hjalp end ikke Døbers dåb
og hvor var Frelser-hånden?

Hjem fór de folk, som fulgte ham
gramme i hu og mutte.
For vist, det var en vældig skam
at alting måtte slutte.

Og dage gik, men tidens hjul
blev bare ved at dreje.
To kvinder kom fra sørgeskjul
ad såre dystre veje.

Men hvad! Da de til graven kom
med salver tidlig morgen
en engel slog straks stenen om
med lynild svandt nu sorgen:

Thi hist på gravens hårde briks
hvor Kristus skulle ligge
så kold, så klam og livløst striks
tro kun: der lå han ikke.

Opstanden er nu Herren, for
død kan han ikke være.
Husk lynildsenglen sagde så:
”Fortæl det. Gør ham ære!”

Billeder fra 125-årsjubilæet

Se galleriet fra Mellerup Valgmenigheds 125-årsjubilæum ved at klikke på billedet nedenfor.

Det ukristelige og

af valgmenighedspræst Isak Krab Koed

I mange år var det en tilbagevendende begivenhed, at vi skulle glæde os over at være verdens lykkeligste folk. Nylig har vi mistet pladsen og måske også lykken. Det kan vi så begræde og deltage i den offentlige undren over. Hvordan kunne det gå så galt? At blive lykkelig er at blive lykke lig, det er en tilstand, man kun selv kan stå og måske stille sig i.

Det er en diagnose, der kun angår én selv - og som aldrig kan stilles endegyldigt, men kun i øjeblikket. Er jeg lykkelig lige nu? Som den canadiske digter Leonard Cohen synger på pladen Ten New Songs: “I don't trust my inner feelings / inner feelings come and go.” Lykken er altid lige ved og næsten. Men dette ”og” er temmelig ukristeligt. Næstekærlighed handler nemlig ikke om at være lige ved og næsten i sig selv - men om at være lige ved næsten, ved den anden, og gøre kærlighedens gerninger i mødet med ham.

I den bestræbelse bliver man hurtigt ked af den afstand, og’et skaber. Man ønsker sig derfor ikke det lykkelige, men det næstenlige liv - hvis det ellers var et ord. Om det liv har mange talt klogt. Martin Luther brugte udtrykket ”et liv i kald og stand” om det og mente dermed omtrent: Næsten kalder – man kaldes til hans hjælp, og det kald må man tage ansvaret for at besvare, hvad enten man gør det ved at sko hans hest, skole hans børn eller bygge hans hus. Hvornår skal man fundere over sin egen lykke, hvis man virkelig er optaget af de opgaver i næstens tjeneste, man har foran sig? I grunden er der altså slet ikke tid til det ukristelige og i et kristent liv.

Men hvori består da det kristelige i dette liv? Klogest svarede kanske Grundtvig med den berømmede formulering ”menneske først, kristen så.” Det lille så er et undseligt således. Det kristne liv er et menneskeliv. Lever man et sandt menneskeliv, er man enten allerede kristen – eller også bliver man det:

Stræbe da hver på denne jord
sandt menneske at være
åbne sit øre for sandheds ord,
og unde Gud sin ære;
er kristendom da sandheds sag
om kristen ej han er i dag
han bliver det i morgen!

Men dermed er alt ikke sagt. Der er liv at leve - og det er nok værd at synge ti nye sange om.

Find os her

Aktuelt

Uddybende information om arrangementer, som omtales i seneste kirkeblad.

Sensommermøde søndag d. 28. august

Traditionen tro er valgmenighederne fra Norddjursland, Bering, Balle og Odder inviteret.

Medlem

Har du lyst til at blive medlem af Mellerup Valgmenighed?

Læs mere her

Præsten

Isak Krab Koed
Skejbygårdsvej 19F
2. sal nr. 9
8240 Risskov

Tlf: 2646 8054
isak@krabkoed.dk

Præsten tager gerne på husbesøg. Tøv ikke med at ringe, e-maile eller komme forbi, hvis du vil have en snak.

Kontortiden er onsdag 16:00-17:30, medmindre andet anføres her på hjemmesiden.

Kirkeblad

Medlemmer af valgmenigheden modtager fire gange årligt kirkebladet med posten. Læs de seneste numre som PDF herunder.