Det fælles og det folkelige

I det grundtvigske syn på kristendom og menneskeliv har det fællesmenneskelige og det kulturelle en vigtig plads. Derfor holder Mellerup Valgmenighed – ved siden af højmessen – en række arrangementer såsom litteraturkreds, foredrag i samarbejde med Fri - og Efterskolen, hyggeeftermiddage i præstegården, udflugter, kirkehøjskole og sommerfest. Der er også altid kirkekaffe efter gudstjenesterne.

Alle er velkomne!

Kommende (og afholdte) arrangementer

Læsekreds

Læsekreds:

Onsdag den 24. januar, onsdag den 21. februar og torsdag den 5. april kl. 19.00

Til mødet den 24. januar var emnet Det ensomme hjerte af Tom Buk-Swienty.

Resten af dagen af Kazuo Ishiguro blev valgt til den 21. februar..

Til den 5. april er valgt Haabet af Mich Vraa.

Bemærk at læsekredsmødet, som i kirkebladet er sat til 14. marts, er flyttet til 5.april.

Onsdag den 23. maj kl. 19.00 om Fuglene af Tarjei Vesaas.

Filmaften i valgmenigheds-kirken

irsdag den 6. marts kl. 19.00.

 

Mellerup Valgmenighed viser filmen

 

Resten af dagen

 

med Anthony Hopkins, Emma Thompson og James Fox i hovedrollerne. Til grund for filmen er en roman af Kazuo Ishiguro. Ishiguro fik Nobelprisen i litteratur 2017.

 

Det er en bevægende kærlighedshistorie, en historie om forræderi, en historie om tabt liv, en historie om at fornægte følelser og moral til fordel for pligt. Filmen stiller store spørgsmål.

 

Filmen foregår i slutningen af 30erne på Darlington Hall nær Oxford. Stevens (Anthony Hopkins) er butler for Lord Darlington (James Fox). Darlington indbyder til en fredskonference med deltagelse af højtstående personer fra Frankrig, Tyskland og en enkelt fra USA. Lord Darlington er en gennemført engelsk gentleman, som kommer til at gå tyskernes ærinde.

Efter krigen blev Darlington anklaget for forræderi.

For Stevens står værdighed og pligt øverst. Han vil være en perfekt butler. Det betyder for ham at han skal se bort fra følelser og moral. Han skal blot få huset til at fungere, som hans arbejdsgiver ønsker det.

 

Det er en kærlighedsfilm. Måske allermest.

Miss Kenton (Emma Thompson) bliver ansat af Stevens som housekeeper på Darlington Hall. De to kommer til at arbejde tæt sammen. Men Stevens tænker først og fremmest på at være en perfekt butler. I skuffelse over ikke at kunne bryde igennem til Stevens, forlader Miss Kenton Darlington Hall og gifter sig.

Sidst i 50erne – 20 år senere - får Stevens et brev fra Miss Kenton. Han fornemmer at noget i hans liv er gået tabet. Måske kan det findes, og han tager hen for at møde Miss Kenton, som nu er gift Benn.

 

Filmen har fået 6 priser og 23 nomineringer heraf 8 oscars.

 

Den er aktuel. Den er bevægende. Den har mange fornøjelige scener, Man smiler og græder.

 

Der er lagt op til en helt særlig filmoplevelse i Mellerup Valgmenighedskirke tirsdag den 6. marts kl. 19.00.

 

 

Jens Ø.S.

Hyggeeftermiddage

Hyggeeftermiddage

Torsdag den 11. januar, torsdag den 8. februar og torsdag den 22. marts kl. 14.30-16.30 i præsteboligen.

Alle er velkomne, ligesom til vore andre møder og gudstjenester.

Billeder fra udflugten Kr. Himmelfartsdag 2018

Mellerup Valgmenigheds 125-årsjubilæum

Udflugt til Samsø Kr. Himmelfarts Dag 2014