Velkommen hos Mellerup Valgmenighed

Mellerup Valgmenighed blev dannet i 1890, og samme år blev kirke og præstebolig bygget og kirkegården anlagt. Kirken blev indviet den 14. december med en festgudstjeneste, og valgmenighedens første præst, den senere så kendte digter og forfatter Jakob Knudsen, blev indsat i embedet. Det folkelige og kirkelige liv, inspireret af Grundtvigs tanker, havde fået et værested.

Præsten
Niels Sander Pedersen

Vilhelm Bergsøes Vej 43, 3. th.

8210 Aarhus V

Tlf.: 2989 8912

E-mail: praest@mellerupvalgmenighed.dk

 

Indsættelse af ny præst i valgmenigheden

Niels Sander Pedersen blev indsat som valgmenighedspræst.

En solskinsrig søndag i september – mere præcist d. 23. kl. 14 – ringede kirkeklokken til indsættelses-gudstjeneste.

Der var nu gået 14 dage siden biskop Henrik Wigh-Poulsen ordinerede Niels Sander i Aarhus Domkirke.

Denne solskinssøndag indsatte provst Ingelise Strandgaard Niels Sander som valgmenighedspræst.

Kirkeklokken tonede ud, dobbeltdøren til kirken blev åbnet og ind trådte Ingelise Strandgaard og Niels Sander efterfulgt af en procession på ikke mindre end 7 præster. En flot velkomst til Niels fra kolleger.

Ingelise Strandgaard holdt en meget fin og levende indsættelsestale - efter overrækkelsen af kollatsen og et tillykke-håndtryk gik vores nye præst på prædikestolen. En prædiken med vægtige ord og lune, præstens blik for den enkelte og de mange på kirkebænkene, orgelmusik og salmesang afsluttede gudstjenesten – det hele blev dog afrundet af procession ud af kirken.

Mange gik med over i friskolen til et eftermiddagstraktement, sange, taler, hyggeligt samvær - glade stemmer, smil og latter – en glæden sig til hverdagen, som kan skabe sin egen fest.

Ellen Mønsted Larsen

Kirkeblad

Medlemmer af valgmenigheden modtager fire gange årligt kirkebladet med posten. Læs de seneste numre som PDF ved at klikke på billederne her til højre. Du vil herefter får muligheden for at læse de forskellige kirkeblade. God fornøjelse

Om valgmenigheden

Mellerup Valgmenighed blev dannet i 1890, og samme år blev kirke og præstebolig bygget og kirkegården anlagt.

Bliv medlem

Har du lyst til at blive medlem af Mellerup Valgmenighed?

Læs mere her

Kontakt os

Almisbakken 3, 8930 Randers NØ

Formand 86 44 18 18

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.